tirsdag den 28. februar 2012

Handstand



Jeg elsker kropskontrol øvelser, denne har dog været lidt af en udfordring for mig :-) - Vista bøjede ud til siderne i starten. Hun syntes godt nok det var noget mærkeligt noget at kravle baglæns op af noget. Da jeg så videoen, så jeg også at jeg ikke gav hende plads nok - der er jo bare herligt at kunne se sine egne fejl.

søndag den 26. februar 2012

Audi oppe og gå :-)



Lille Audi er nu kommet op på sine poter :-) - jeg har været rigtig heldig med mit besøg hos Marianne/Shelstream. Hvalpene har været vågne, og Honye har givet dem mad - det har så betydet at der har være lidt aktivitet i hvalpegården. Hvalpene sover stadigvæk  ca. 23 timer i døgnet.

Nina Ottosseon aktiveringslegetøj


Her er Vista igen igang med at arbejde for sin mad. Jeg elsker aktiveringslegetøj, og jeg er vild med at se hovr hurtigt Vista "regner" den ud. Hun har dog prøvet det en del gange :-)

mandag den 20. februar 2012

Audi nu med åbne øjne


Jeg var på besøg hos min lille shelti pige i søndags, og som I kan se har hun nu fået øjne :-) - det er helt vildt spænende at få lov til at følge hende. Der sker bare så meget uge for uge. Der siges jo at øjene er sjælens spejl og jeg syntes helt sikkert, at der kommer lidt mere personlighed over hvalpene når de åbner deres øjne.

lørdag den 18. februar 2012

Vista med bøtter


Her er en billig aktiveringsopgave til din hund :-) - det ser umiddelbart nemt ud og det er det også, når den er indlært. I starten skilte Vista kun bøtterne ad, men på et tidspunkt hvor jeg ikke var hurtig nok :-) begyndte hun selv at samle bøtterne op - det tog jeg jo selvfølgelig imod med kys hånd og arbejdede videre med det. I kan se resultatet på videoen.

fredag den 17. februar 2012

I går var jeg til et kanon godt kursus med Johanna og Anja. Det handlede om tricks, og jeg fik en masse gode nye tricks med hjem, som helt sikkert skal trænes, ja og vises på denne blog når vi er klar :-). Som noget nyt, trænede vi også vores hund i at kende forskel på stor og lille - rigitg spændende, noget jeg helt sikkert vil arbejde videre med - jeg syntes det var helt vildt sejt, at få hunden til hele tiden at vælge den mindste eller største af genstandene (genstandene skal være af ens form). En øvelse der virkelig får vores hunde til at tænke, og gør dem trætte på den gode måde.

onsdag den 15. februar 2012


D 5/2-2012 blev der født 5 shelti hvalpe hos Shelstream, og jeg er så heldig at komme til at eje denne dejlig shelti pige. Jeg har i ca. 2 år gået og overvejet om jeg skulle have en lille shelti pige, og nu er det endelig blevet til virkelighed. Glæder mig mega meget til at hun komme hjem til os.

tirsdag den 14. februar 2012

Foderskålen :-)



Det er sådan vi bruger foderskålen hjemme hos os :- ). Vista abejder for al sin mad - det betyder at jeg bliver mindet om at træne lidt med hende de 2 gange om dagen hun får mad.